Orø

Orø er en af Danmarks små-øer, en lille perle på godt 14 km² der er beliggende inderst i Isefjorden, Danmarks næststørste fjord, der fra Kattegat skærer sig dybt inde Sjælland, her er et særdeles attraktivt sejlerfarvand for sejlbåde, turbåde og kanoer.

Orø bebos af 950 indbyggere fordelt på omkring 400 husstande. Desuden ligger der omkring 1200 sommerhuse på øen. Den faste beboelse findes i fire sammenhængende bebyggelser. Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby, og som landbrugsejendomme spredt rundt om på øen.

Man kommer til Orø med færge fra Holbæk til den idylliske havn i Brønde (30 min), hvorfra der ikke er langt til "hovedstaden" Bybjerg.
Her finders næsten alle servicefunktioner, og selvfølgelig også en kro.

Kabelfærgen fra Hammer bakker i Hornsherred over Østreløb (10 min) er Orø's hurtigste.

Mellem Yder- og Inderbredning i Isefjorden, skilt fra Hornsherred ved Østerløb og fra Tuse Næs ved Vesterløb ligger Orø. 1503 ha stor. Der er anlagt 12 -14 km. Trampestier på den jævnt kuperede og spredt bevoksede ø. Orøs badestrand ligger ved Nørrestænge. Stranden har det blå flag, så vandkvaliteten er iorden. Og ved naturskolen Orøstrand finder man naturpark, hvor bl.a. kvæg af heredfordracen, vildsvin og hjorte færdes på en lille savanne og i naturindhegninger. Desuden har Orø et museum med lokalhistoriske samlinger. Hvis man har et gyldigt fisketegn, kan man leje en jolle og fange sin egen middagsmad, især hvis man kan lide ål og fladfisk. Garnituren køber man hos købmand eller Brugs, og man drikker selvfølgelig Orø Øl eller Orø Vin til maden. Hvis man ikke har held med fiskeriet, kan man spise i den over 200 år gamle kro i Bybjerg. Når øjenlågene bliver tunge, vender man næsen mod det lejede sommerhus eller campingpladsen - som i øvrigt også har hytteudlejning - eller man indlogerer sig på kroen.
 
Idyl og smukke landsbyer 
 
En tredjedel af Orøs areal er undenfor omdrift, og størstedelen af øens kyst består af bevoksede havskrænter. Der er mange lavtliggende strandenge, og langs hele nordsiden kan man skue ud over kystklinterne og det rige fugleliv. I skoven kan man med lidt held møde øens rådyrbestand. Der er mange harer og fasaner, og i modsætning til mange småøer, har Orø ræve, vandrotter og muldvarpe. Følger man trampestierne, kommer man vidt omkring på Orø og skåner samtidig naturen. Stierne er markeret med orienteringspile, og man kan få et kort over stinettet. Der er fire byer på Orø: Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby. Der er mange smukke, gamle landsbymiljøer med snævre gyder og velbevarede bindingsværkshuse. Omkring på øen ligger der godt 1200 sommerhuse.
 
Dronning Margrethes ø 
 
Orø kaldes dronning Margrethes ø, fordi Dronning Margrethe har ejet øen. Der er dog ikke tale om vores Margrethe, men Margrethe I, der levede i 1200 tallet. Det siges, at der på Stensbjerg har ligget en borg ved navn Dronning Margrethes Slot. Men der var mennesker på Orø længe inden da, hvad fundet af køkkenmøddinger vidner om. Og der har været over 100 høje fra bronzealderen, hvoraf tre stadig findes. Der er også fundet et unikt sølvkors på Orø. Originalen findes på Nationalmuseet, mens Orø museum udstiller en kopi. Opførelsen af Orø kirke blev påbegyndt i 1100 tallet og afsluttet i 1275. Våbenhus og tårn er dog nyere, men kirkens inventar er meget gammelt og smukt. At kirken stod gennem svenskerkrigene skyldes kun den daværende præst. Svenskerne havde nemlig låst alle øens mænd inde i kirken for at mordbrænde dem, da præsten med held gik i forbøn for dem hos svenskekongen. Årsagen til svenskernes grumme hensigter var, at en af mændene havde dræbt en svensk officer. I dag er både svenskere officerer og alle andre velkomne på Orø, der har 950 fastboende .

Orø Home Page

 

Praktiske oplysninger om Orø

Færgen: Holbæk - Orø. Overfartstid: 30 min. Telf. 30 23 84 03 (kun pladsbestilling for busser og lastbiler)

Østre færge, Hammer Bakker - Orø. Overfartstid: 6 min. Telf. 59 47 00 15 el telf. 30 53 70 13 / 30 53 70 14 (aften)

Orø Beboerforening, Ø-repræsentant Ole Aagaard. Telf. 59 47 04 10

Orøkontor. Turistinformation- og servicecenter. Salg af souvenirs og ø-produkter. Bygaden 32. Telf. 59 47 08 70 Fax. 59 47 02 65

Dagli´ Brugsen. Bybjerg. Telf. 59 47 00 53

Din Købmand. Willy Hansen. Telf. 59 47 00 12

Spar Købmand.. Telf. 59 47 00 23

"Guffen" Campingkiosken, Nørrestængevej 25. Telf. 59 47 00 55

Havnekiosken .Åben fra 12.00 - 22.00 i perioden 3/6 - 6/8. Åben fra 12.00 - 20.00 i perioden 7/8 - 2/10. Telf. 59 47 00 85

Hotel Orø Kro (Ferie-, weekend- og kursusophold). 200 couverter. Telf. 59 47 00 06 Fax. 59 47 01 99

Kurususcenter "Hegnegården". Telf. 59 47 01 01

Læge. Telf. 59 47 02 25 el. 30 53 07 27

Naturskole m.m. "Orøstrand". Telf. 59 47 00 04

Offentlig badestrand. Blå flag. Nørrestænge Strand v. Orø Campingplads

Orø advokaten, Vestre Strandvej 61. Telf. 59 47 04 49 el. 31 64 40 70

Orø Bibliotek. Åben tirsdag kl. 14.30-15.30. Åben torsdag kl. 16.00-18.00, Brøndevej 24. Telf. 59 47 00 75

Orø Brevsamlingssted. Telf. 53 47 06 49

Orø Ejendomshandel. Kanevænget 4. Telf. 59 47 04 75

Orø Forsamlingshus. Telf. 59 47 00 50

Orø Galleri. Åbent kl. 10.00 - 17.00. Telf. 59 47 02 73

Orø Hallen. Telf. 59 47 04 09

Orø Havn, 95 pladser, toilet og bad. Havnefoged Holger Hansen. Telf. 59 47 04 19

Orø Hytte- og Campingplads (også udlejning af cykler og joller). Telf. 59 47 00 55

Orø Keramik. Telf. 59 47 01 75

Orø Minder, Museum .Telf. 59 47 00 68

Orø Rideskole, Næsbyvej 13. Telf. 59 47 01 54

Orø Sommerhusudlejning (også udlejning af cykler og joller). Telf. 59 47 07 09

Orø Taxi. Telf. 4011 01 88. Telf. 59 47 01 88 el. 30 24 70 52 / 30 54 33 34

Telefon. Ved havnen, Orø Camping og Orø Kontoret.

 

Marina
Orø Marina

 

55.46 N

11.48 E

Tel 59 47 04 19

Harbour master Holger Hansen.

95 berths, toilets and baths.