Mandø

Mandø mølle

Mandø er nok en af Danmarks fredeligste øer og har derfor ikke mange lighedspunkter med de andre ferieøer langs Vadehavet. At Mandø har fået lov at forblive næsten uberørt af turismen skyldes tidevandet, for ved højvande er øen uden trafikal forbindelse til omverdenen.
Mandø er som den eneste ø i det danske vadehav beskyttet af et havdige næsten hele vejen rundt om den 8 km2 lille ø. En enkelt klitrække på øens højeste punkt giver indbyggerne i Mandø by beskyttelse mod havet fra vest.
Mandø omtales første gang i 1231 og var da ejet af kongen. Men i 1741 købte beboerne øen på en auktion. Dengang var skibsfart hovederhvervet for mændene, mens kvinderne tog sig af landbruget. I 1890 havde øen 262 indbyggere, i dag kun omkring 70.

 

Mandø ligger i Vadehavet mellem Fanø og Rømø ca. 7 km. Fra fastlandet. Øen med sine 763 ha drives af 62 fastboende Eneste forbindelse mellem øen og fastlandet er den såkaldte Mandø-bus, som afgår fra Vester Vedsted. Mandø-bussen transporterer den besøgende gennem Vadehavet til Mandø, hvor alene Vadehavets specielle naturforhold gør turen til en spændende oplevelse. Der findes ingen fast køreplan, den lægges hver måned - afhængig af tidevandet. Mandø meget særprægede natur giver mulighed for gode spadsere- og cykelture og er endvidere rig på flere utraditionelle seværdigheder: Mandø Museum, indrettet som gammelt skipper hjem, Ornitiologisk Samling med over 300 fugle, fotoudstilling om Mandø og stormfloderne og redningsstationen med salg af husflidsarbejder. Mandø kan frembyde flere overnatningsmuligheder indenfor camping, teltslagning og udlejning af sommerhuse, hvorimod Mandø Kro og Mandøcenteret tilbyder såvel bespisning som overnatning. 

Besøg på Mandø

Ved ankomsten til øen er det en god idé at starte med at se Mandø Centrets udstilling om Mandø; her er gratis entré. Derefter kan man til fods eller på cykel stifte nærmere bekendtskab med øens særlige natur.
Få meter fra Mandøbussens stoppested i Mandø by ligger Mandøhuset, et gammelt skipperhjem, bygget ca. 1831, nu egnsmuseum. Mod syd ligger Mandø Kirke, som kan dateres til 1639. Ad en sti forbi den gamle redningsstation kommer man op på klitten til øens udsigtspunkt mod vest. Herfra er der, især ved solnedgang, en smuk udsigt over havet og vaderne. Neden for klitten står øens stormflodssøjle. Den fortæller, hvor højt vandet stod bl.a. ved Vadehavets største stormflod i 1634. Denne stormflod ødelagde byen på Gl. Mandø, hvorefter øboerne flyttede til de 10 m høje klitter, hvor byen ligger i dag. I byens nordlige del ligger den gamle mølle fra 1832.
Mandø har et enestående fugleliv med flere tusinde par ynglende fugle, bl.a. strandskader, edderfugle, terner og ryler. Udvis derfor stor forsigtighed i ynglesæsonen om foråret og bliv på stier og veje. Med en kikkert kan man ikke blot studere fugle; også sæler kan ved lavvande af og til ses ude på sandbankerne fra bl.a. Mandø sluse. På udstillingen Ornitologisk Samling, i byens østlige del, findes alle øens fuglearter.
Under en tur på vaden omkring Mandø kan man grave sandorm, finde muslinger, fange rejer og bade i en af de mange priler - navnet for Vadehavets render. Undersøg forinden hvornår næste højvande indtræffer og pas på ikke at gå for langt ud på vaden uden kompas, da der hurtigt kan komme tåge.

Mandö