Fra sejlrenden kan der sejles ind ved den
gul/sorte grundkost (østkost),
og herfra er der med orange kugler med gule flag markeret en rute til
Haverslev Havn. Området indenfor sejlrenden anvendes til kapsejlads af
Attrup Sejlklub, og der er derfor lige nord for grundkosten placeret et
orange slagmærke, og top-/bundmærke er placeret henholdsvis ved
indsejlingen til Haverslev Havn og uden for Attrup Havn. Vanddybde i indsejling og havn 2,0-2,5 meter, i
efteråret kan indsejlingen dog være helt ned til 1,5 meter pga.
tilsanding.
Faciliteter
På havnen er der 2 toiletter og der er adgang til
campingpladsens badefaciliteter.
På broerne er der strøm og ferskvand.
På havneområdet findes grill, borde og bænke. Ved vestsiden af
havnen er en mindre badestrand.