Fur

 
[Danish Flag]
 
Fur ligger i Limfjorden blot 5 minutters sejlads fra Branden på Sallings nordside. Færgerne sejler i pendulfart til en af de smukkeste og mest spændende øer i Danmark. Den særegne natur, den spændende historie og det fine serviceudbud gør Fur fortrinlig til endagsudflugter, men der er masser af stof til længere tids ophold. Fur har en rigdom af forskelligartede og særprægede landskaber. Den 22 km2 store ø præges i den sydlige del af fladt sletteland med strandenge, søer og marker, mens den nordlige del domineres af en øst-/vest-gående bakkeryg med stejle klinter ned mod Limfjorden. Den øvrige del af nordsiden er præget af bakker og spredte skove. Fur var indtil 1860 skovløs, men efter ihærdig indsats med skovbeplantning fremstår Fur idag med megen beplantning.
 
Mennesker på Fur 
 
Der har været mennesker på Fur i tusinder af år. De mange gravhøje og bopladser vidner om en ø med stor aktivitet i oldtiden. Gravhøjene, Stendalhøje, Manhøje og Smedjehøjene er alle placeret på øens højeste punkter, hvorfra man har en fremragende udsigt ud over Limfjorden, Himmerland, Thy, Mors og Vendsyssel. Hvis man vil være sikker på at komme rundt i Furs seværdigheder, Den Røde Sten, Rødstenen og Langstedhuller, er det en god ide at følge det veludbyggede stinet på i alt 12 km., som udspringer fra Emmelstenhus på øens nordside. Der er på ruten opstillet skilte, som viser vej og informerer om seværdighederne.
 
Moleret på Fur 
 
Som et af de eneste steder i verden med molerforekomster, har man siden 1919 udnyttet moleret kommercielt. Molerindustrien har fået stor betydning for øens udvikling. Den har idag overtaget fiskeriets og landbrugets plads som det betydeligste erhverv på øen. Der er dog også andre tidligere eksempler på råstofindvinding på Fur. I 1809-1813 gravede svenske krigsfanger, i et forsøg på at finde kul, en 50 meter lang minegang i det, der idag er kendt som Svenskerhulen. Det eneste man dog fandt, viste sig senere at være vulkansk aske. Svenskerhulen kan stadig beses, men meget af minegangen er idag forsvundet, fordi fjorden har gjort sit indhug. I de store åbne molergrave og langs de stejle kystklinter ses de vulkanske askelag, som for ca. 55 mill. år tilbage sank ned på det molerhav, der ved en landhævning senere blev til Fur.

 

Praktiske oplysninger om Fur

Fur home page

Færgen: Branden - Fur,  Overfartstid: 4 min. Telf. 97 59 30 50

Fur Sogneforening, Ø-repræsentant Jens Jørgen Pedersen. Telf. 97 59 31 99                             Formand Leo Mortensen

Bageri. Nederby

Dagli´ Brugsen, Debel 7. Telf. 97 59 30 03

Fur færgekro. Telf. 97 59 30 02

Fur lystbådehavn, 100 pladser, servicebygninger ved havnen. Havnefoged Niels Åge Pedersen. Telf. 97 59 30 01

Fur Museum Nederby 28. Telf. 97 59 34 11

Fur Put and Take Fiskesø, Kønsborgvej 5. Telf. 97 59 33 44

Fur Sparekasse, Nederby 25. Telf. 97 59 34 00

Fur Taxi v/ Søren Østerbæk, Søndergårdevej 19.  Telf. 97 59 31 651

Fur Turistinformation Stenøre 3. Telf. 97 59 30 53

Hotel Fur-Bo, Sundevej 49. Telf. 97 59 30 32 el. 97 59 34 54

Læge & lægevagt. Læge telf. 97 59 30 15. Lægevagt telf. 97 51 37 77 efter kl. 16.00

Minigalleri "Jettestuen", Telf. 97 59 34 22

Regitzesminde, Søndergårdevej 17. Telf. 97 59 32 66

Raakilde Camping - Lejrskole. Telf. 97 59 33 33

Steen´s Butik, Nederby. Telf. 97 59 34 90

Telefon. Ved havnen

 

Marina Position Adress Information
Fur Marina

 

 

 

56.49 N

9.01 E

Tel 97 59 30 01

Harbour master Niels Åge Pedersen

Limfjorden. I Pulse Vig på S.-siden af Fur. Fiskeri- og lystbådehavn. Havnen kan besejles både dag og nat. Opmærksomheden henledes på den intensive færgetrafik.

100 berths, all facilities. 

vand Brusebad El
WC Mønttelefon Proviant
Møntvask Benzin Diesel
Gas Ophal Bådeværft
Motorværksted Klubhus Cafeteria
Cykeludlejning