![]() |
Fejø |
- Velkommen til Fejø, som ligger 15 minutters færgesejlads fra Lolland. Oplev den største af de små øer i dette farvand. De sejler fra Kragenæs til Vester havn. Tag cyklen eller motorkøretøjet med, for øen er på sine længste leder ca. 7,5 km., så man skal være godt gående, dersom man vil spadsere øen rundt.
- Snyd ikke dem selv for turen til Skalø, der med en dæmning er vejfast forbundet med Fejø. På Skalø, som er smukt bakket, findes en lille privathavn samt 3 gårde og 2 huse. Kysten her er varieret fra smukke lerklinter til flade strandenge. Rigtigt et område for naturelskere. I mellem Fejø og Skalø findes et herligt område, hvor man kan iagttage bl.a. klyder, strandskader, fiskehejrer, viber, terner, gravænder og store flokke af flere mågearter.
- Natur og historie
- Eller tag turen til Fejø´s østside, hvor en af Danmarks ældste ø-kirker er bygget helt ude ved vandet. Med en alder af godt 750 år er den vel nok et besøg værd. Oplev det blidt bølgende agerland med de helt eventyrlige frugtplantager - øens "nationalprodukt" er sund frugt.
- Eller tag turen til Dybvig havn, som er et eksempel på en gammel, men stadig aktiv og hyggelig bådehavn. På vejen må De se den gamle smedje, som efter en gennemgribende renovering står, som var smeden lige gået til frokost. Lad os håde, at vi inden længe, tilsvarende, kunne få renoveret den gamle mølle lige nærheden, så denne tidligere så stolte "kæmpe" igen kan fremstå værdigt. Tillader tiden det, besøg da lokalhistorisk arkiv og ømuseet, som befinder sig i skolens underetage. På Fejø kan man fremvise 2 tidligere skoler og "pogeskole" samt centralskolen midt på øen, som - sin størrelse til trods - nu kun huser småbørnsundervisning.
- Fejø er stedet, hvor såvel fastboende som øens gæster kan nyde landlig fred og ro. Og er her smukt om dagen, så er natten på Fejø en oplevelse for den opmærksomme, for selv om enkelte vejstrækninger er belyst, er størstedelen af øen fri for "lysforurening", så man virkelig kan opleve stjernehimmelens storhed. På Fejø, som vi der bor her, elsker, findes købmandsbutikker, keramikvirksomheder, spisesteder, lysfabrik, håndværksvirksomheder, tennisbane, campingmuligheder, hotel, café, lejrskole/minihotel, fiskeopdræt og, om kort tid, en sportshal, foruden landbrug og frugt - og granplantagedrift. Fejø giver den interesserede rige muligheder for at iagttage plante- og fugleliv - en beskæftigelse, som giver sine udøvere mange glæder. Vi på Fejø beder vore gæster vise hensyn, hvor de færdes på øen, så naturen ikke lider skade. For dette siger vi Dem på forhånd tak.
|
Praktiske oplysninger om Fejø
|
| Marina | Position | Adress | Information |
| Fejö Dybvig Harbour |
Tel 3053 2718
Harbour master Allan Glasdam |
|
|
| Fejö Vester Havn |
Tel 54 71 30 32
66
Fax 54 71 31 71 Havnefoged T. Tolstrup |