Eskilsø

From the descriptions we have, Vifills Island must be the island we today call Eskilsø.

From 'Sköldungesagan':

When Roars' and Helges' father - Halvdan - was killed, the boys were hidden on Vifills Island.

The foul deed was committed by the boys uncle, who was eager to steal the throne, but also afraid of blood vengeance. That is why he was searching for the boys. He wanted to kill them before they were old enough to be a danger to him.
As custom at that time a magician (gode) accompanied the usurper, and the killer asked the druid to use his skills to find the boys.
He could see a lot, but around Vifills Island there was a dim fog.

The king sent his ships through the fjord because he wanted to find the boys. His men were looking up and down, but they could not find Roar and Helge, because Vifill had told the boys, that when he shouted "Hop and Hay", they should hide in the abandoned badger cave in the slope, and hide all traces. And the boys were not supposed to come out again before they heard Vifill sing.
The kings men asked Vifill why he was shouting: "Hop and Hay", and Vifill answered that he was calling for his sheep dogs.
The kings' men accepted the explanation and departed without finding the boys.

Thus the years went by, and Vifill raised the boys. He told them about their forefathers. Their great-grandfather King Skjold (Shield), who was a son of Odin. It is told that Odin put his newborn male child in a longship, because he wanted to give the Danes a king who could unite the country.
Vifill told them about their great-grandmother Gefion, who plowed Sealand out of Sweden, by the help of her four sons.
Halvdans brother, the usurper, got more and more paranoid as time went by, and he couldn't think of anything else than where the son of Halvdan could be. His regime got more tyranic.

One day a feast was held in the royal house in Lejre, and Roar and Helge wanted to participate. They hid themselves behind poor clothes and false names. Ham and Rane they called themselves.
The kings' druid sensed their presence, but before they were exposed, they managed to run away and hide themselves in the wood, and they understood that a tyrant couldn't be fought with friendliness.
The tale tells that the Danes wanted peace and good times, that is why they chose Roar and Helge for Kings, and burned the boys' uncle.

Roar became King on land, while Helge became (Vi)King on the sea."

Den vestlige, centrale del af Eskilsø består af tre morænekerner. Fra bebyggelsen mod øst og sydøst løber den ene, og syd for husene ligger en anden, ligesom der fra klosterruinen og til nordspidsen af øen ses en tredje. Langs kanten af disse tre moræneøer løber den gamle stenalderkyst. Omkring morænekernerne løber et næsten ubrudt bælte af strandenge. Det marine forlands udvikling er stort set bestemt af de havstrømme, der dannes når vinden stuver vandet i fjorden sammen.

Kirkeruinen fra 11hundredetallet, giver stadig et meget levende billede af hvordan klosterkirken har set ud. Køkkenmøddingerne fra ærtebølletiden ligger spredt langs den gamle stenalderkyst. Afsløres tydeligt af de hvide (brændte) flintafhugninger. Men først og fremmest er fuglelivet på Eskilsø bemærkelsesværdigt. Fra Bovbjerg(åsen mod øst) kan man se ud over rørmosen og de sorte enge, og faktisk se tre af de vigtigste søer på Eskilsø på én gang.

Der er adgang på Eskilsø via molehovedet mod vest - og kun dér (Vis hensyn, så øens beboere kan komme frem og tilbage til fastlandet). Der arrangeres guidede ture af lokalafdelingerne af DN i Skibby, Roskilde og Gundsø, og desuden af Frederiksborg Amt.

Klostret på Eskilsø

Man ved ikke nøjagtig hvornår klostret på Eskilsø blev grundlagt, men man formoder det blev oprettet i 1130' erne som et kannikesamfund.
Nogle formoder det er blevet oprettet af den senere ærkebiskop Eskil, mens han var biskop i Roskilde - men det er og bliver formodninger.

Vi ved, at der i 1160'erne gik historier om klosterbrødrenes udskejelser. Kanikerne holdt gilder med deres verdslige venner og veninder i spisesalen. Der blev drukket og sunget og danset kædedanse natten lang, så der har vel næppe været tid til lovsang. Absalon tilkaldte sin ungdomsven Wilhelm fra Paris, for at han skulle forestå et augustinerkloster på Eskilsø.

Wilhelm og 5 andre munke blev modtaget af Absalon og kong Valdemar i Ringsted 18. august 1165. Efter et par dage i Ringsted og et par dage i bispegården i Roskilde, kom Wilhelm og de fem munke til Eskilsø. Det gik ikke stille af. Den 25 August 1165 ankom Absalon til Eskilsø, og det blev slået fast, at de tilbageblevne munke skulle underkaste sig augustinerordenens strenge tugt under Wilhelms ledelse.

Med sig fra Frankrig havde Abbed Wilhelm sit herbarium med frø og planter, og han er således den der indfører havebruget i Norden (på Eskilsø). Vi har stadig spor efter dette. Hyld, tandbæger, hundetunge, æselfoder, bulmeurt - og tidligere skal der være fundet skarntyde.

Man prøvede at sætte ild til Abbedens sengeleje - men han brændte ikke inde. Ilden gik ud - måske som et kristent mirakel - måske fordi Wilhelm var sengevæder.....En nat blev én af klosterbrødrene hvisket i øret: "Vid, at jeg har været herre over dette sted, og at jeg er alle drankeres og skørlevneres foresatte! Men ved Eders abbeds hidkomst lider jeg vold, og det skal ikke blive til hans gavn. Råd abbeden til at afstå fra, hvad han har begyndt...."

10 år efter Wilhelms ankomst til Eskilsø flyttede han klostret til Æbelholdt, og overlod den daglige drift af ladegården til en klosterbroder. Resterne af klosterkirken finder vi idag på det højeste punkt på den nordlige ende af øen, men selve klostret kan meget vel have ligget der, hvor hovedbygningerne idag ligger(hvorfor skulle man dog slæbe vand op ad bakke, når vand til vanding af f.eks. urtehaver var lige ved hånden ved dammen bag hovedbygning/avlsbygning).