Aarø

[Danish Flag]

Den 566 ha. (2x3km.) store ø ligger i Lillebælt, sydøst for Haderslev Fjords munding og kun 10 minutters færgesejlads fra Aarøsund på Jyllands østkyst. Der er mange muligheder for en aktiv ferie på Aarø. For lystfiskeren er havørred, rødspætte, ising og torsk blot nogle af fangstmulighederne. For fritidsdykkeren er der områder med store dybder og rent og klart vand at boltre sig i, og fra de brede sandstrande har windsurfere ideelle forhold. Der er en meget fin badestrand i lagunen ved havnen og på øens sydøstkyst. Desuden inviterer Aarøs smukke natur til vandre- og cykelture. Langs stranden kan man spadsere hele øen rundt - en meget tur på ca. 10 km. Den lille Aarø by med smalle, krogede gader, der snor sig mellem huse og slægtsgårde, råder over en købmand med alle daglige fornødenheder. Og man kan spise på Aarøgård Kro & Café. Bilfærgen til Aarø medtager alt lige fra "gryder" til campingvogne, hvis man ønsker at slå sig ned på Aarø Camping, som også udlejer hytter. Desuden er det muligt at leje sig ind i et af øens 50 sommerhuse, eller leje ferielejligheder. For lystsejlere er der i forbindelse med fiskerhavnen anlagt en marina med 80 pladser og gode serviceforhold. Netop på havnen er der masser af liv. Ud over landbrug har også erhvervsfiskeri haft stor betydning for Aarø.
Varieret plante- og dyreliv 
Aarøs højeste punkt ligger blot 6 meter over havet, men der er en meget smuk udsigt over Lillebælt. I klart vejr kan man skue helt til Lillebæltsbroen i nord og til Als i syd. Godt halvdelen af øen er opdyrket, så der er store naturskønne strandenge med et rigt og varieret plante- og dyreliv. Øens private stensamling, som kan besøges efter aftale, vidner om, at der er gjort smukke og spændende fund på øen. Strandengene og Aarø Kalv - som er lukket i fuglenes yngletid - er vigtige ynglepladser for en lang række fuglearter. Desuden byder øen på hele to aktive krumoddeformationer, hvoraf den ene kan ses og gås på, lige op og ned af havnen. Der er således rig mulighed for at studere øens natur såvel i det store som i detaljer.
Historisk rids 
Den flade Aarø er et nemt offer, når havet viser tænder. Det skete i 1872, hvor det meste af øen blev oversvømmet under en stormflodskatastrofe. For at undgå gentagelser, blev der bygget diger omkring øen som beskyttelse. Lejlighedsvise oversvømmelser har dog ikke afskrækket folk fra at slå sig ned på øen, før digerne kom, hvad øens mange oldtidsfund vidner om. Digerne blev bygget, og siden har øens beboere levet i fred for havets luner og ernæret sig af landbrug og fiskeri. I 1906 ved juletid indviedes øboernes egen lille smukke kirke. Ved Aarøhus er der opstillet en mindesten for at fly, der blev skudt ned syd for øen under anden verdenskrig. Aarøs befolkningstal har på sit højeste i 40´erne og 50´erne været over 300 og er nu stabiliseret omkring 200 helårsbeboere, hvoraf ca. 1/4-del ernærer sig gennem arbejde på fastlandet. Indbyggerne byder velkommen til en aktiv ferie på "Lillebælts Perle"

Read more about the Marina

Aarø Lystbådehavn.  80 pladser. Havnekiosk og grill. Toilet og bad. Havnefoged Eigil Schmidt. Tel 74 58 44 01

 

 

Praktiske oplysninger om Aarø

Færgen: Aarø - Aarøsund. Overfartstid: 10 min. (sejler hver time fra 06.00 - 19.15 + 21.15 + 22.15)

Aarø Beboerforening. Ø-repræsentant Torben Jepsen, tel: 7458 4798

Cykeludlejning. Ved havnen. Selvbetjening mod betaling

Forsamlingshus "Aarøhus". Kontakt: Marie Jørgensen. Telf. 74 58 45 37

Galleri "M".  Telf. 74 58 43 40

Privat indkvartering, Birkebo. Henvendelse: Anker Jensen. Telf. 74 52 03 94

Telefax.  Aarø Camping

Telefon. Ved havnen og Aarø Camping

Aarø Camping og Minimarked.  Helårsåben. Udlejning af hytter og campingvogne. Minigolf.
Telf. 74 58 44 82 Fax 74 58 44 18

Aarø Lystbådehavn.  80 pladser. Havnekiosk og grill. Toilet og bad. Havnefoged Eigil Schmidt. Telf. 74 58 44 01

Aarøgaard Kro & Café og Ferielejligheder. Kontakt: Elke Nebel. Telf. 74 58 43 17

Købmanden på Aarø. Telf. 74 58 55 20

Brummes gaard - ferielejligheder.  Henvendelse til Købmanden på Aarø. Telf. 7458 55 20
eller Haderslev Turistbureau. Telf. 74 52 55 50